Fra kongressen i 2019 Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Formandsvalg: Herning-delegerede vil høre medlemmernes mening, inden de stemmer

15. sep 2020, 14:30
De menige medlemmer skal ikke opleve, at deres mening om en ny formand ikke tæller, mener Herningegnens Lærerforening. Formand Helen Sørensen opfordrer medlemmerne til at komme med input til de delegerede inden kongressen.

Denne artikel er oprindeligt bragt på Folkeskolen.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

- Det er vigtigt for os at vise vores medlemmer, at deres mening betyder noget for os.

Sådan forklarer formand for Herningegnens Lærerforening til Folkeskolen.dk, Helen Sørensen, hvorfor lærerkredsen har bedt tillidsrepræsentanterne i Herning og Ikast-Brande om at indsamle de menige medlemmers meninger om, hvem der skal afløse Anders Bondo Christensen som formand for Danmarks Lærerforening.

LÆS OGSÅ: Medarbejdere skal coronatestes i fritiden: FOA klar til at hive arbejdsgiver i retten

Sådan er vores demokratisyn her i kredsstyrelsen, siger hun.

- Vi er i en ny situation. Det er første gang i 18 år, der er valg til formandsposten, og der er oven i købet fire forskellige at vælge imellem. Valget kommer også ovenpå en dramatisk periode med afstemningen om arbejdstidsaftalen. Medlemmerne skal kunne se, at vi ikke er ligeglade med deres holdninger.

- Vi må for alt i verden ikke komme i en situation, hvor medlemmer føler at det er 'dem og os'. Vi i kredsstyrelsen skal have ørerne ude, og selv om det nok ikke er alle vores medlemmer, der kommer til at give os en tilbagemelding, så har de da fået muligheden.

Råd efterlyses

Medlemmer af Herningegnens Lærerforening kan give deres mening til kende overfor deres tillidsrepræsentant eller skrive direkte til kredsen. Svarene skal bruges til at kvalificere kredsstyrelsens beslutning om, hvem kredsens delegerede skal støtte i kampen om formandsposten. Med andre ord bliver det ikke nødvendigvis sådan, at den person, der får støtte fra flest menige medlemmer, også er den, alle kredsens delegerede vil stemme på.

- Vi har været meget omhyggelige med at formulere os, så det fremgår, at det er medlemmernes råd, vi søger, siger Helen Sørensen. Om vi vil følge rådet, kan jeg ikke love. Men jeg tror, vi kommer til følge det, hvis det er nogenlunde entydigt.

Direkte valg eller ej?

På de sociale medier og i folkeskolen.dk's kommentarfelt er der adskillige menige medlemmer af foreningen, som efterlyser et direkte valg til formandsposten. Helen Sørensen er ikke afvisende over for den model, men mener på den anden side, at der er nogle fordele ved den nuværende model.

- Som formand skal man jo kunne lidt mere end sit fadervor, og de delegerede ved måske nogle ting om, hvad de forskellige kandidater er gode til, og om det matcher med det, positionen kræver, siger hun.

- Men jeg vil ikke afvise, at man på længere sigt kan lave en model med direkte valg. Man kan jo kigge på Københavns Lærerforening, hvor de har direkte valg til formands- og næstformandsposterne og se på deres erfaringer.

Direkte formandsvalg kræver vedtægtsændring

Det vil kræve en vedtægtsændring at gøre formandsposten til genstand for direkte valg. Vedtægtsændringer skal vedtages af DLF's kongres og kræver to tredjedeles flertal.

LÆS OGSÅ: Lærere har haft bedre tid til kerneopgaven under coronakrisen

Direkte valg til formandsposten var til afstemning på kongressen i 2002. Et flertal i hovedstyrelsen var imod forlaget, men 174 delegerede stemte for urafstemningsvalgt formand. 123 stemte imod. Der var altså flertal for direkte valg, men flertallet var ikke stort nok til, at forslaget kunne gennemføres.

Blandt dem, der dengang talte for direkte valg af formand, var både den nu afgående formand, Anders Bondo Christensen, som argumenterede med, at et urafstemningsvalg til formandsposten ville give en styrkelse af den fagpolitiske diskussion i foreningen, og Helen Sørensen.

Argumenterne imod direkte valg var blandt andet, at det kan give en farlig styringsituation, hvis formanden ikke står direkte til ansvar over for kongressen, som er foreningens højeste myndighed.

Sådan foregår formandsvalget

Valget af ny formand for DLF finder sted på kongressens anden dag, onsdag den 23. september. Det sker efter de samme retningslinjer som ved tidligere formandsvalg. Havde der kun været én kandidat, var vedkommende valgt uden afstemning. Men da det står klart, at der er flere kandidater, bliver der skriftlig afstemning. Hver delegeret har én stemme.

- Opnår én af kandidaterne over halvdelen af de afgivne stemmer ved første afstemning, er vedkommende valgt (blanke stemmer medregnes ikke)

- Opnår ingen kandidat over halvdelen af de afgivne stemmer ved første afstemning (blanke stemmer medregnes ikke), foretages ny afstemning

- Har heller ingen ved denne anden afstemning opnået over halvdelen af de afgivne stemmer (blanke stemmer medregnes ikke), foretages bundet omvalg mellem de to kandidater, der opnåede størst stemmetal ved anden afstemning. Har flere kandidater samme stemmetal, afgøres det ved lodtrækning, hvem der deltager i det bundne omvalg

- I tilfælde af stemmelighed ved det bundne omvalg foretages ny afstemning. Står stemmerne lige efter denne afstemning (blanke stemmer medregnes ikke), afgøres valget ved lodtrækning mellem de to kandidater.