Jens Nielsen, forbundssekretær FOA

FOA: Faglighed og godt arbejdsmiljø er forudsætning for værdig pleje

14. sep 2020, 16:00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

TV2-UDSENDELSEN "Plejehjemmet bag facaden" peger på, at dårlig kultur, manglende ledelse og flere resurser, er en del af forklaringen på at det kunne gå så galt.

Men det allervigtigste at sætte fokus på er det arbejdsmiljø, der spænder ben for fagligheden, for selvfølgelig er der direkte sammenhæng mellem de ansattes vilkår og arbejdsmiljø og muligheden for at give en faglig og værdig pleje inden for ældre- og omsorgssektoren.

LÆS OGSÅ: Svigt udløser katastrofalt arbejdsmiljø på flere plejehjem: Ansatte ydmyges med trusler og spytklatter

Derfor mangler der også en bred politisk selverkendelse af, at vores nuværende velfærdssystem inden for ældreplejen, med behov for politisk kontrol af alle ydelser, har skabt en ældrepleje, hvor fokus på at opfylde systemets krav reducerer den enkelte sårbare ældre til en brik i "produktionen". Det betyder, at plejepersonalet ofte kan føle sig som robotter ved et samlebånd. Et arbejdsmiljø i disse rammer er direkte usundt for alle parter inden for ældreplejen.

Rigtig mange FOA-medlemmer har i årevis råbt op om, at denne samlebåndssystemtænkning ødelægger deres mulighed for at være menneskelige og holde et højt fagligt niveau.

Rasmus Willig beskriver ganske godt i bogen "Kritikkens u-vending", hvordan plejepersonalet er blevet mødt af ledelsen, når de har påpeget de alvorlige problemer, der er i ældreplejen og på plejehjem. I stedet for at lytte og viderebringe kritikken har lederen sendt kritikken tilbage til medarbejderen med kommentarer som: "Kan du ikke lide lugten i bageriet"?, "Er du ikke bare et brokkehoved?", "Sådan er vilkårene her!", "Jeg kan ikke gøre noget". Den form for ledelse kan også føre til forråelse.

LÆS OGSÅ: Nu skal arbejdsmiljøaftalen udmøntes: Skel til Norge, Peter Hummelgaard

De mennesker der bliver visiteret til plejehjem i dag, er alle ekstremt sårbare med hver deres livshistorie og forskellige fysiske og psykiske skavanker. Deres behov for hjælp er lige så forskellige, som vi er som mennesker, men det er de færreste steder indenfor ældreplejen, hvor personalet har tid til at opdyrke et godt fagligt arbejdsmiljø, så de kan møde borgerens forskellige behov med værdighed.

SKAL DET LYKKES, skal ledelsen gå forrest og i samarbejde med de ansatte opdyrke et arbejdsfællesskab, hvor der bliver tid til faglig refleksion, systematisk supervision, kollegial supervision og debriefing. Disse faglige værktøjer bliver flittigt brugt andre steder i vores velfærdssystem, bl.a. socialpsykiatrien, fordi det giver det bedste faglige arbejdsmiljø og sikrer, at sårbare borgere bliver mødt med ligeværd og høj faglighed.

De faglige værktøjer bygger på faglig viden inden for relationsarbejde. Man kan ikke som medarbejder blive ved med at støtte og hjælpe sårbare mennesker, uden at det påvirker én mentalt. Medarbejderne risikerer på den måde selv at udvikle symptomer på stress, udbrændthed og i nogle tilfælde depression. Hvilket kan opfattes som tegn på forråelse.

Er det fordi, at medarbejderne arbejder med ældre medborgere, at vi ikke har de samme muligheder? For så er det da aldersdiskrimination og forskelsbehandling ikke at give de ansatte inden for ældreplejen sammen mulighed, når de skal støtte den ældre sårbare borger. Han eller hun skal vi selvfølgelig møde med samme høje faglighed som fx den yngre borger i psykiatrien.

Derfor skal der ekstra ressourcer til at forbedre rammerne for den gode faglighed. Alt andet er aldersdiskrimination overfor de ældre, som vi skal drage omsorg for.

SÅ NÅR DER SKAL ændres kultur, så begynder det med en nærværende faglig ledelse og et arbejdsfællesskab med frihed til, at den ansatte i samarbejde med den sårbare ældre planlægger hjælpen ud fra den ældres behov. Er der kognitive udfordringer hos den sårbare ældre, eksempelvis begyndende demens eller svær demens, så er samarbejdet med pårørende og kendskab til livshistorie vigtige redskaber for at skabe et værdigt liv for den sårbare demente. Faktisk så ved vi alle sammen inden for ældreplejen, hvad der skal til – det klassiske svar er, det har vi ikke tid til, men har vi råd til at lade være?

LÆS OGSÅ: Overblik: Disse projekter undersøger coronaens påvirkning af arbejdsmiljøet

Det er, som om alle har glemt, at de ansatte inden for ældreplejen arbejder under serviceloven, og den beskriver ganske godt under §1 stk. 3, hvad det drejer sig om:

"Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn."

Hvis vi fortsætter med at lade et politisk styret administrativt kontrolsystem bestemme, hvordan "Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte", og ikke uddelegerer opgaven til de ansatte, der er tættest på, så opnår vi aldrig ligeværd og menneskelighed bygget på faglighed imellem den sårbare ældre og ansatte i ældreplejen.

Det hele starter med et godt arbejdsmiljø som forudsætning for en faglighed i topklasse!